1. Forside
  2. Services
  3. Foredrag
  4. Referencer
  5. Om os

Under Åben Himmel på Søndernæsgård startede som et LAG projekt i 2010, idag er Under Åben Himmel fortsat et fantistisk gastronomisk eksperimentarium for entusiastiske smagselskere, som kommer og leger med urter, stenovnen og gode råvarer. Du er også velkommen Under Åben Himmel...

Du kan leje vores skønne plet, som ligger laaaaangt ude på landet helt ude på kandten af vadehavet. Der er særligt mange østers-elskere som ynder at komme og bruge stenovnen.

På Søndernæsgård har Jannick kødkvæg, som ud over dejlige bøffer, stege og suppeben bliver til de prisvindende vadehavsgrillere, som produceres af Rømø´s kendte slagter. 

Lea eksperimenterer konstant i køkkenet og udvikler nye produkter for fødevareproducenter og samarbejder med Sønderho kro og Vestervedted Vingård om udvikling af menukortet og spændende kurser om mad fra naturens spisekammer.

 

 

 


Lea er konsulent med INSPIRATION og VIDEN om sund, velsmagende og eksperimenterende mad og produktudvikling. Det er viden hun får, fordi hun undersøger ALT og fordi hun har et godt fundament gennem 3 uddannelser. Det er inspiration hun får, fordi vi gør alt selv, sanker i naturen, sår, høster, konserverer og EKSPERIMENTERER. Vi forsøger kreativt at følge naturen,lader ting ske, derfor opstår der nye idéer, ny mad og nye smage.

Lea har stor erfaring med vilde planter og udnyttelse af alle planter i hele processen fra frø til føde.

Vi har årligt 2 kursuser med inspiration fra vores egne gastronomiske eksperimenter (se 2 eksempler nederst)

Vi holder Frands´s populære ovnbyggerkurser - vi opretter en begivenhed på FB

Lea tager også ud, hvis du har brug for en workshop om vilde urter i gastronomiske eksperimenter. 

Prisen for at leje "Under Åben Himmel" er 1500 kr. I prisen er inkluderet træ til stenovnen, samt brug af toilet, tømning af affald og rengøring af borde/gulve.

Vi hjælper dig også gerne, hvis du lejer vores skønne plet Under Åben Himmel, der er mange muligheder og sammen kan vi skræddersy din helt perfekte dag med din familie, venner eller kollegaer.

Ring 40569649

 

 

   


KURSER:

Kostens kostumer er det morsomme foredrag, der lidt provokerende isenesætter menneskets forhold til mad. For vi er jo altædende ligesom rotter og kakelakker, så hvorfor alt det ståhej for føden, vores krop kan jo omsætte alt til energi, hvorfor skal hindbærene så være særligt udvalgte, jordbærene håndplukkede og mælken være glade køer? Rotten er ligeglad, men benytter et smart princip for at undgå sygdomme - mon vi kunne lære noget af rotten? Når du går hjem er det med et smil på læben, som vil ramme dig hver gang du putter din kost i et nyt kostume.

Naturlig stress er det videnskabelige foredrag, hvor Lea Neubergs uddannelse som fysioterapeut, diplomuddannelsen i ernæring og kandidatgraden i folkesundhedsvidenskab skinner igennem. Specialet undersøgte netop naturens påvirkning af det autonome nervesystem.  Foredrag bygger på videnskabelig dokumentation, som er udnyttet til brugbar viden. En viden, der kan bruges af den enkelte, efter foredraget vil i tænke anderledes om de valg i foretager jer i hverdagen. Det giver ny viden, der kan optimere den enkeltes sundhed, men også teamet eller familien derhjemme kan få glæde af dynamisk stressbalance, øget effektivitet og velvære.

Mad og mentalsundhed - det meste ved du i forvejen, ellers genkender du det; restløsheden, hvis vi har drukket for meget kaffe eller udmattelsen, når vi har spist mere end maven kunne håndtere. Det overraskende er den gensidig påvirkning- For hvordan påvirker vores mentale sundhed vores valg af mad. Du bliver klogere på synergieffekten mellem mad og mental sundhed og får gode tips til, hvordan du starter de gode synergier og 14 efter har du meget mere energi.






~Gastronomisk eksperimentartium

         ~Mærk Marsken, Smag Vadehavet 

                            ~Vital viden om råvarene

 

Lea har en solid sundhedsfaglig uddannelse bag sig, med 17 års erfaring som fysioterapeut, en diplom uddannelse i ernæring og en kandidatgrad i folkesundhedsvidenskab med speciale i naturens påvirkning af det autonome nervesystem.

Det er Lea der søger for det grønne og hende du kommer i kontakt med, og som er primus motor i kontakten til kokke og fødevareproducenter.

Jannick er det stabile bagland med sin landbrugsuddannelse og livslange kendskab til vadehavet. Han sørger for kødet. Det er ham, der passe kvæget og producere mad til dem. 

Sammen nyder vi gårdens produktion, både af kød og grønne urter, både de vilde og dem vi har i køkkenhaven, vi nyder at have en lille gård, hvor vi selv bestemmer. Vi valgt at drive et humanistisk landbrug, i frihed med moralsk ansvarlighed, styret af vores sunde fornuft, dømmekraft og sidst men ikke mindst SMAG.

Én gang om året – omkring vores ”fødselsdag” holder vi åbent hus –i 2017 bliver det den 4 september fra kl. 10-15

 

Historie:

I 2010 etablerede vi en køkkenhave med over 300 forskellige plantevarianter, det har været nyt, spændende og ekstremt udviklende  - efter en træls periode med borreliose (pas på naturen, når den angriber) Så er vi nu klar til komme ud over stepperne. Der er sket meget med gastronomien siden 2010 og det peger alt sammen i den retning vi kan lide og selv er på vej hen, så det kan kun blive godt, specielt for os, som er så heldige at bo lige ved siden af vadehavet ;-)